Ikke altid lutter lagkage

Her er fantastisk, ingen tvivl om det. Her er varmt, solen skinner næsten altid, elsker vores lejlighed, elsker poolen, elsker udsigten og elsker at opleve dette med min familie. Men... Det hele er ikke lutter lagkage.

Det er svært. Det er et nyt land, en ny kultur og en helt ny situation for vores lille familie.

Jeg får ofte en knude i maven når jeg tænker på venner og familie i Danmark (og min far og Birthe i Sverige) og jeg savner at ses med dem jeg holder af. Jeg savner duften af nyslået græs. Jeg savner måden alting bliver frisket op efter en regnbyge (det sker ikke her på samme måde, selvom det regner ofte). Og jeg savner at arbejde. Jeg savner den Maria jeg var før vi tog afsted.

Det er ikke fordi jeg fortryder vores eventyr, og jeg vil bestemt ikke flytte tilbage lige foreløbigt, men det kan være ret svært engang imellem - eller hver dag.

Det jeg kæmper mest med er ungerne. Jeg føler at jeg er sammen med dem ALTID. Rasmus tager afsted kl. 6.15 og er hjemme mellem 16.30 og 17. Vi står alle op omkring kl 6, og så skal jeg ikke rigtig noget med ungerne før klokken 11 hvor vi tager afsted mod skolen. Og her er det så problemerne opstår.

Begge unger kræver konstant opmærksomhed og kæmper for at få den. Det betyder at jeg enten har en grædende baby eller en sur dreng. Saga skal sove første lur mellem 8.30 og 10.30 og i det tidsrum kan jeg ikke gå nogen steder med Alexander og vi skal helst være en smule stille da lejligheden er ret lydt (hedder det det?). Og med marmorgulve overalt larmer Lego klodser ret meget. Så det er 2 timer hvor vi skal være stille, men selvfølgelig skal blive i lejligheden. Og Alexander spørger konstant om vi kan gå ned og bade, men det er desværre udelukket...

Når Saga vågner skal vi spise (tidlig) frokost og så drager vi mod skolen. Desværre kunne skolen kun tilbyde skolebus på hjemturen, så jeg skal sørge for at aflevere ham. Med bil/taxa tager det 15 min. at komme ind til skolen, men jeg skal have noget at bruge formiddagen på, så vi tager det offentlige derind. Det betyder en tur med shuttlebus, skift til en anden shuttlebus, en kort gåtur til MRT'en (metroen) og så med to forskellige tog. Så er vi i centrum og skal gå en tur på 10 min (på grund af klapvogn og meget langsom 3-årig) hen til skolen. I alt en tur på 1 time og 15 min. Men det er 1 time og 15 minutter hvor jeg ikke skal underholde - det klarer bussen og toget.

Så giver jeg Saga mad og snakker med de andre mødre mens vi venter på at læreren henter børnene. Når de er hentet og gået til klassen bestiller jeg en taxa og skynder mig hjem. Når jeg er hjemme med Saga er hun så træt at hun ikke kan hænge sammen - ofte falder hun i søvn i taxaen. Så har jeg to timer for mig selv hvor Saga sover - de to timer bliver nydt i fulde drag.

Så vågner Saga og skal have en snack og underholdes indtil klokken 16.10 hvor Alexander skal hentes ved skolebussen som holder lige neden for bygningen. Og så står den ellers på underholdning af begge unger resten af eftermiddagen og aftenen. Heldigvis er Rasmus ikke vildt sent hjemme, så han er en stor hjælp når jeg er ved at flå håret ud med roden... Men når først Rasmus er hjemme giver det mulighed for at gå ned og bade med Alexander, eller ud og køre på cykel og det er fantastisk.

Det hele bliver dog (forhåbentligt) bedre når vi får vores maid (i næste uge) da hun så kan tage Saga mens jeg kan lave noget sjovt med Alexander, eller hun kan gå ned og cykle med ham og jeg kan tage Saga. Og så bliver det bedre når Alexander starter sommerskole om 1 uge da det ligger om formiddagen og ikke om eftermiddagen - så regner vi med at der er skolebus begge veje og så er det lettere at underholde en dreng der allerede har oplevet en masse i løbet af dagen. Og så ser vi vildt frem til august hvor skolen starter igen efter sommerferien og han skal til at gå i skole hele dagen. Det bliver en helt ny verden.

Og så skal jeg nok få arbejdet lidt. Og få trænet lidt. Og finde frem til den Maria jeg savner. Der er lysere tider forude.