mandag den 13. april 2015

Virkeligheden kalder ..

Så er første arbejdsdag overstået - og jeg er klar til at se dyner. Jeg er helt drænet for energi og kan ikke tage en beslutning om så mit liv afhang af det. Men det har været fedt. Rigtig fedt.

Men virkeligheden er en bitch. Saga har være hjemme med feber (formodede skoldkopper, men det er vist afblæst) så Rasmus tog en for holdet og blev hjemme med hende. Det havde ellers været god stil at tage barns første sygedag på min første arbejdsdag.

Og så kan jeg se frem til en enkelt uge på arbejde inden helvede for alvor bryder løs og Rasmus tager til Korea (igen). Så står jeg alene med fuldtidsjob og to børn der skal afleveres og hentes to forskellige steder - og som, ifølge en meget delt artikel på facebook, ikke bør være afsted i mere end 8 timer. Hvordan er det lige det skal kunne lade sig gøre.

Jeg ved godt at jeg ikke skal brokke mig og at der kun drejer sig om en uge, men der er dæleme svært at hamle op med forventningerne til begrænset institutionstid og samtidig besidde en fuldtidsstilling. Og så bliver det hele lige en smule mere presset af at jeg er så ny i stillingen og ikke har arbejdet i 2 år. Min hjerne skal lige op i omdrejninger.

Men jeg elsker det! Og jeg elsker min nye kjole som jeg købte til min første arbejdsdag. Jaja, jeg ved godt det måske er lidt ekstremt at købe by kjole til sådan en dag, men det var en stor dag for mig. Jeg har glædet mig til at starte arbejde i lang tid. Og det levede fuldt op til forventningerne. Spændende job og virkelig søde kollegaer.

Nu skal vi bare lige finde ud af hvordan familien skal fungere med to børn og to fuldtidsarbejdende forældre - det har vi aldrig prøvet før. Jeg er dog sikker på at vi finder vores egen løsning så det hele hænger sammen og vi alle er glade.