Jeg var frivillig hjælper i en bibliotekstime i hans klasse i onsdags og jeg var lige ved at tudbrøle af stolthed da læreren snakker om venner og Alexander rækker hånden op og fortæller, på næsten perfekt engelsk at han har to venner og at de hedder Jonas og Alfonso og at de er hans bedste venner. Det er da stort! Han er kun lige fyldt fire år og har aldrig været udsat for engelsk før vi flyttede!
Herhjemme præsterede han onsdag aften at brede sin dyne ud på senge og sige: "This is a rectangle! It has four sides - one, two, three, four. This side and this side is the same. And this side and this side is the same. That side and that side is not the same. And that side and that side is not the same." Så var der tårer i moderens øjne igen! Hvad sker der for at han forstår rektangler?!?! Og kan fortælle om dem på engelsk?!?! Og han kan overføre den viden til dynen som han har bredt ud på sengen?!?
Det er ikke fordi jeg vil blære mig med noget, for der er masser af børnene i Alexanders klasse der er meget længere fremme end ham, men jeg synes dæleme at det er flot!
Ved middagsbordet torsdag snakker vi om ordet "silly"=fjollet. Så siger Alexander: "man kan også sige 'you is funny'!" Jeg retter ham og siger: "Det hedder 'you are funny'". Her står Alexander dog HELT fast på sin overbevisning og påstår hårdnakket at det hedder 'you IS funny'. Jeg giver ham til sidst ret efter devisen om at han får ret, jeg får fred. Men igen synes jeg at det er lidt vildt at han kobler ordene 'silly' og 'funny' sammen og kan forstå at de ligner hinanden og at man kan bruge begge ord om en der er fjollet!
Det hele kommer dog lidt i perspektiv når han så torsdag eftermiddag går rundt om poolen på en kant og overser et kæmpe træ der er i vejen for ham og derfor næsten løber direkte ind i træet med hovedet og bryder grædende sammen.
I øvrigt lidt vildt at modtage en fødselsdagsinvitation fra en af klassekammaraterne som han selv har skrevet... Måske har han ikke selv formuleret hvad der skal stå og han kan nok heller ikke stave, men at skrive håndskrevne breve til alle i klassen når man fylder fire år - det er da for vildt! DET kan Alexander ikke!
Det lyder helt vildt, og jeg havde nok også fået store tåre i øjnene hvis det var mig! :-)
SvarSletI øvrigt - rigtig fedt billede, og dejligt at I nyder det derover!
Jeg er godt nok også overrasket over hvor hurtigt det er gået med sproget og hvor meget han faktisk lærer i skolen.
SletOg tak, synes også selv det er et super fedt billede. Man kan vist heller ikke komme udenom at Alexander er blevet meget vant til vand :)
Uanset de andres niveau, syntes jeg det lyder sindsyg flot, både med sprog, at kunne relatere ordene til hinanden og forståelsen af figurer.
SvarSletNår man selv er lidt matematisk anlagt, så bliver man bare så glad når man ser det samme i sit barn. Celia tæller f.eks. mange ting, bl.a. når vi går på trapper.
Og det med sproget, det er altså også noget af en gave at få med sig, at det bare bliver en naturlig del at kunne snakke engelsk.
Og prøv at tænke for 2-3 år siden, der var børnene jo bare små og hjælpeløse, de rykker sig virkelig og det er så imponerende at følge med i.
Præcis, Christina, man bliver ekstra glad når man børnene viser talent for noget man selv har interesse for! Og det med sproget er jeg også super glad for! Han skal ikke kæmpe sig igennem det at lære engelsk ved at bøje ord, han får det mere naturligt ind og så er det bare op til Rasmus og mig at sørge for at det bliver holdt ved lige når vi engang skal videre til et andet sted.
Slet