Midnight blues

Eller tæt på midnat... Det lød bare federe end '22:36 blues'.

Ja, jeg ved godt at der har været stille på min lille blog i to måneder. Det er jeg ked af, men der har været ferie, besøg og skolestart der har holdt mig beskæftiget. Mere om det hele på et lidt senere tidspunkt.

Men nu er det søndag, imorgen er det mandag. En ny uge, hvor Rasmus skal på arbejde, Alexander skal i skole, Saga skal i legestue med Jane og jeg skal.... Tja, hvad skal jeg egentligt?

Jeg har lige ramt muren! Vi har for nyligt rundet det første halve år i Singapore, og hold da op hvor er tiden gået hurtigt! Det har været gode tider, dårlige tider og hårde tider... Nu har vi fundet en hverdag, og så er det jeg rammer muren...

Da Alexander startede i skole gik der halvanden dag, så havde jeg kontaktet tekniske universiteter her i Singapore for at høre om enkeltfag, meldt mig til kinesisk undervisning (mandarin) og skrevet på facebook om der var nogen der kendte til noget jeg kunne give mig i kast med...

Jeg har været så heldig at blive kontaktet af nogle rigtig flinke gutter i DK som gerne ville have mig til at lave noget for dem i forbindelse med et projekt de laver, og det lyder super spændende. Jeg er meget interesseret og det giver mig mulighed for at arbejde nogenlunde inden for mit felt (Jaja, Ruby er ikke VHDL eller Verilog, men hvem tæller?).

Men alligevel tillader jeg mig at blive lidt blå?!? Udtrykket virker ikke rigtigt på dansk... Ej, jeg er bare ramt af en meget overskyggende ensomhed. Jeg savner at skulle på arbejde - altså både det fagligt udfordrende i et arbejde, men nok mest af alt at have kollegaer. Mennesker man ser hver dag, mange timer om dagen og som man deler små og store ting med.

Det er fantastisk at jeg har fået muligheden for at lave noget hernede, men det er jo programmeringsarbejde, hjemmefra... Så det er ikke ligefrem det sociale der bliver plejet i den ordning. Så går jeg til kinesisk, men der er halvanden time en enkelt gang om ugen, og vi snakker kinesisk. Igen er det ikke lige det sociale der er i højsædet. Jeg har desuden meldt mig ind i SWA, Scandinavian Women's Association, et fint forum hvor man møder en masse (kvinder) til f.eks. Walk and Talk arrangementer, madlavningskurser eller computerkurser... Alle tiders, men det er igen ikke nogle mennesker jeg ser hele tiden og så kan det tage meget lang tid at komme ud over det meget overfladiske samtaleniveau.

Jeg savner at gå i seng søndag og vide at jeg skal på arbejde mandag... At jeg skal tilbage på pinden... At der er andre ting end cykelturen til stranden eller te og en bog på Starbucks. Det har været et fantastisk halvt år på godt og ondt og jeg elsker stadig Singapore. Men jeg blev pludseligt så ensom...