Det er verdens dyreste land at leve i siges det. Men til gengæld får man også noget for pengene set med en vesterlændings øjne. Vel at mærke en vesterlænding med en lille tendens til autisme, forstået som trang til orden og systemer. Singapore tør tænke stort, og er en lille vestlig oase midt i fjernøstens eksotiske smeltedigel af kulturer.
Allerede i lufthavnen fornemmer man, at der er orden på sagerne. Man skal ikke lade sig narre af det 70'erbrune gulvtæppe. Det er nemt og bekvemt med høj toiletstandard , behagelige loungeområder og eksklusive butikker. Har man oven i købet sin egen privatchauffør (Maria) stående i ankomsthallen er lykken faktisk gjort, selv når man ankommer efter 14 timers rejse med 1,5 årig, som stadig døjer med efterveerne af en lungebetændelse.
Netop eksklusiviteten er et gennemgående tema i Singapore. Også når man bevæger sig udenfor lufthavnens betryggende aircondition. Buske og træer blomstrer året rundt takket være en intens vandingsindsats, og fortovene ser ud som om, de er børstet med tandbørste. Det er de muligvis også, for nok er Singapore et rigt land, men maskerne i det sociale sikkerhedsnet er store, så det gælder om at finde sig et job, alt efter hvor langt ens evner rækker...
Alene køreturen fra lufthavnen til Rasmus' og Marias lejlighed på Sentosa er en oplevelse i sig selv. Singapore er ikke noget stort land. Derfor er det også overvældende at springe mellem de fancy højhuse med opfindsom arkitektur i centrum til det imponerende industrielle havneområde med endeløse rækker af containere og kraner på den korte køretur. I øvrigt må det være de enorme containerskibes drøm at få lov at ligge og duve i det azurblå hav, mens de venter på at læsse eller losse deres last. Set fra luften så det helt grotesk ud med de mange giganter, som lå for anker på sandbankerne i det azurblå hav ud for østatens kyst.
Men da vi først var placeret i sofaen på altanen hos Rasmus og Maria behørigt udstyret med dugvåde glas og udsigt over poolen var vi ikke misundelige :) En af fordelene ved ved at rejse ud og besøge venner i udlandet er jo netop, at man bliver en del af et hjem i stedet for et anonymt hotelværelse. Derfor stod den de næste dage på masser af godt selskab, skøn mad, svalende poolpjaskeri og hyggelig spilledyst, når ungerne var gået omkuld om aftenen.
Dagene fyldte vi med udflugter til det famøse shoppingcentrum, hvor man kunne lægge nakken tilbage og gratis forgabe sig i arkitekturen i erkendelse af, at vi næppe havde råd til mere end posen i de mange dyre mærkevarbutikker indenfor. Vel at mærke butikker, som ligger side om side i de mange centre, som også ligger side om side. Man kan undre sig over, at de kan finansiere de dyre adresser, når der ligger 3 magen til i samme gade...
Stort set alt er nyt og shiny i Singapore. Derfor var det også ret skønt at gå på opdagelse i de små gader i Little India og Chinatown. Som et af de eneste steder i storbyen har de små charmerende to-etagers huse med træskodder fået lov at stå, og vidner om en helt anden tid i landet. Og selvom områderne er blevet turistattraktioner, fornemmer man stadig en skøn autencitet i de fredede huse.
Autensitet kan man måske ikke beskylde de mange luksusvillaer på Sentosa for, men det er nu alligevel sjovt at bevæge sig rundt i området, og se hvordan dem, som har penge nok, indretter sig. Hvadenten det er i en pyramide eller i et stilrent hus med glasgulv ned til swimmingpoolen i kælderen. Ret fascinerende og en udflugt værd i sig selv med anledning til både løftede øjenbryn, træk på smilebåndet og ren forgabelse.
Under sådanne ture støder man også på mange unge piger, som udenforstående kunne tage for indfødte, med ”hvide” børn i klapvogn. Ikke fordi de er blevet adopteret eller stjålet, som vi jokede med undervejs, og holdt godt fast på vores egen meget blege lyshårede gut. Næh, det er resultatet af, at stort set alle hyrer en ung pige til at hjælpe med husholdningen og de mindste, som jo ikke kommer i vuggestue. I stedet mødes de i grupper på legepladser og græsplæner i området til ”playdates”. Hyggeligt ser det ud, men lidt af et sprogligt sammensurium må det være med de mange, ofte ”importerede” piger og børnene med deres forskellige varianter af babysprog alt efter om der bliver talt dansk, fransk, kinesisk eller noget helt andet i hjemmet.
I det hele taget møder man ret mange typer på sådan en tur rundt i området, og også mødrene ved skolebussen er et studie i sig selv. Her skinner det igennem at Sentosas beboere består af rigtig mange udstationerede og dermed forskellige kulturer. Fællesnævneren er dog en vis økonomisk standard.
Om bord i skolebussen var også Alexander, og vi fik lejlighed til et smugkig i skolegangen, som jo begynder tidligt i Singapore. Igen en af de spændende muligheder man får, når man ikke bare er turist, men besøger venner. Selvom det lyder voldsomt at sætte 4-årige på skolebænken, virker det til, at børnene lærer gennem leg og fortællinger, og det er måske i virkeligheden ikke så meget anderledes fra det der foregår i gode børnehaver herhjemme. Måske bare sat lidt mere i skema. Og selvom Alexander havde svært ved at bevare koncentrationen med de mange gæster i lokalet, så virker det som om, han nyder at gå i skole.
Ovenpå skoleoplevelsen blev der også lejlighed til udflugt på familiens yngstes præmisser. Singapore Zoo, som jo næsten er et helt land i sig selv. I hvert fald var det så stort, at mindstemanden måtte opgive at holde sig vågen hele vejen igennem. Han nåede at kigge beundrende på giraffer (som i parentes bemærket ikke bliver skudt i Singapore), aberne, som svingede sig frit i trætoppene over vores hoveder og en fætter til hans soveelefant. Men haven er ikke kun et udflugtsmål til at aktivere ungerne. Den er indrettet meget naturtro med grave og forskydninger i landskabet, så man kun sjældent bemærker bure og hegn. I princippet kunne man som voksen sagtens fordrive en hel dag med at gå rundt i parken. Og så er Singapore bare et nemt land at rejse med børn i. Der er næsten altid adgang til puslepladser, som vel at mærke kan betjenes af både mor og far, på restauranterne er der rigeligt med høje stole og der er sjældent ret langt til den nærmeste legeplads, som gerne byder på badebassiner og springvand i rigeligt mål. Selv Danmark kan ikke følge med på det niveau.
Da vi vinkede farvel i lufthavnen efter 4 skønne og intense dage var vi ikke i tvivl. Singapore har mere at byde på, og vi kommer gerne igen, hvis vi får anledningen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar